Vi hjælper hinanden - på tværs af handicap

Vi hjælper hinanden - på tværs af handicap

Projekt Vi hjælper hinanden – på tværs af handicap er finansieret af puljemidler fra Socialstyrelsen (fra puljen Nye veje til aktiviteter og ledsagelse for personer med handicap). Det løber fra den 1. august 2017 til den 31. marts 2018. Efter projektets afslutning vil der blive udgivet en håndbog om besøgsordninger og frivillighed blandt borgere med handicap.

Læs mere om projektet i artiklen nedenfor.

Projektet er udvalgt til at indgå i et inspirationskatalog udgivet af Socialstyrelsen. Du kan finde kataloget på https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/nye-veje og en mere detaljeret beskrivelse på: https://socialstyrelsen.dk/handicap/udviklingshaemning/temaer/aktiviteter-og-ledsagelse-1/copy_of_gode-eksempler/pa-tvaers-af-handicap.

Borgere med handicap i frivilligtøjet

I Guldborgsund kommune er Borgere med kognitive handicap en ressource i det frivillige arbejde

I Guldborgsund Kommune har man gennem de sidste 6 måneder kørt et projekt, hvor der arbejdes med frivillighed på en helt ny måde. Projektet Vi hjælper hinanden - på tværs af handicap går ud på, at man i stedet for at hente frivillige ind for at hjælpe borgere med handicap, så er det borgerne selv, der fungerer som frivillige. På den måde bliver borgere med handicap set som en reel ressource i frivillighedsindsatsen – for som alle andre mennesker kan denne gruppe borgere også have både tid, lyst og ressourcer til at give noget fra sig.

Foreløbig er 15 borgere med forskellige former for kognitive handicap startet som frivillige. Deres aktiviteter er rettet mod at hjælpe andre borgere, der har mere indgribende handicap, eller som er socialt isolerede. Mange af de frivillige fungerer som besøgsvenner. Nogle har en fast 1 til 1 besøgsordning, mens andre har været på besøg på botilbud i par eller grupper. Der er også frivillige der hjælper til med praktiske gøremål eller ledsagelse. Fx har en af de frivillige støttet en pige med at gennemføre et IT kursus, mens en anden frivillig hjælper til på en rideskole. Der er også blevet afholdt en bowlingtur, hvor de frivillige stod for at hjælpe med det praktiske og støttede borgere med fysiske handicap, for eksempel kørestolsbrugere. Det var en stor succes, og der vil snart blive iværksat flere af den slags sociale arrangementer.

Projektets formål er tofold: på den ene side har det til hensigt at hjælpe nogle borgere med handicap ud af ensomhed – blandt andet via de frivilliges indsats som besøgsvenner. På den anden side skal det give ansvar og erfaring til de borgere, der fungerer som frivillige. På mange måder er det med til at opløse den sædvanlige pædagog-borger relation og bane vej for et mere inkluderende og ligeværdigt samarbejde.

Projektet foregår udelukkende inden for selve handicapområdet, hvilket skyldes, at mange af de frivillige aktiviteter har karakter af peer-to-peer, som man kender det inden for psykiatriområdet. De frivillige har jo i sagens natur nogle gode forudsætninger for at forstå de udfordringer, der kan følge med i en tilværelse med handicap. ”Vi har selv nogle ting, vi har svært ved, og derfor forstår vi de andres problemer på en anden måde end pædagogerne”, fortæller den frivillige Louise. Desuden har mange af borgerne nogle fælles relationer eller fælles referencepunkter, i og med de er tilknyttet den samme organisation.

Projektet har i sin 6 måneders løbetid oplevet både medvind og modvind. Der har for eksempel været et frafald af frivillige, og frivillige der har haft svært ved at tilvænne sig rollen ansvaret som frivillig. Det har også vist sig at være tidskrævende for projektets koordinatorer (socialpædagoger i Guldborgsund Handicap) at planlægge projektets forskellige aktiviteter, herunder rekruttering, informationsmøder, workshops samt løbende vejledning af de frivillige.

Projektet har nydt godt af en utrolig stor opbakning fra de medarbejdere, man har samarbejdet for med – både på botilbud og for støtte i eget hjem. Der er dog ingen tvivl om, at det kan være svært for personalet at finde tid til at sætte sig ind i indholdet af en frivillig-ordning og eventuelt hjælpe til under de frivillige aktiviteter. Det kan både kræve noget praktisk hjælp, for eksempel i forbindelse med et besøg fra en besøgsven. Men det kan også være et spørgsmål om en kulturændring, idet personalet såvel som borgeren skal vænne sig til en ny måde at interagere på. Det kræver derfor en indsats for ordningens koordinatorer at give den rette information og ikke mindst beskrive de fordele og værdier, der er forbundet med projektet.

Solstrålehistorierne fra projektet er heldigvis ikke til at gå fejl af, og de mere end opvejer de bump, der har været på vejen. Else er en af de personer, der har nydt stor glæde af at være med i projektet og at have Betina som besøgsven. ”Jeg synes, hun er sød og rar, og vi kan tale sammen. Vi strikker sammen og spiller yatzy”. Hun er blevet så glad for sin besøgsven, at hun ”bliver trist, når hun ikke kommer”. Hun synes ”det er så godt, at alle skulle kunne få en besøgsven, hvis de gerne vil”. Betina er på tilsvarende vis utrolig glad for at kunne mødes med Else. Både fordi hun ved, at det gør en forskel for Else, men også fordi det giver hende nogle gode erfaringer. Hun beskriver det selv som, at ”det er det bedste, der er sket for mig de sidste mange år – rent arbejdsmæssigt”. Hun vil blive ved med at komme hos Else, ”til døden dem skiller”.

De nuværende frivillige er alle interesserede i at fortsætte ved projektets ophør. Der bliver derfor arbejdet på at finde en god form, under hvilken de frivillige kan fortsætte. En mulighed er at oprette en forening, hvor de frivillige kan rammesætte deres indsats, koordinere deres aktiviteter og planlægge nye tiltag. Foreningen skal have en sekretær eller bogholder tilknyttet, der kan hjælpe med organisering, skrivelser, ansøgninger om støttekroner og bogføring af foreningens udgifter, fx til aktiviteter, transport og eventuel aflønning af folk udefra.

Forhåbentlig lykkes det at skabe rammer for en fortsættelse af det frivillige arbejde og ligeledes udvide kredsen af frivillige. For der er mange flere borgere, der gerne vil gøre en frivillig indsats og gøre en forskel – selvom de har et kognitivt handicap. Og forhåbentlig kan et projekt som dette være med til at skabe opmærksomhed omkring de mange – og ofte oversete – ressourcer, der findes hos denne gruppe medborgere.

Katja Dyhr og Susanne Bøtcher, projektkoordinatorer

Laura Hvalsøe-Dybdahl, Projektleder