Boligerne Syrenvænget 62

Boligerne på Syrenvænget 62 er et botilbud efter § 108 i Serviceloven.

Beliggenhed

Syrenvænget 62
4880 Nysted
 

”Syrenvænget” ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Nysted by. Der er kort gåafstand til indkøb af dagligvarer og ca. 200 meter  til nærmeste busstoppested. Der er 1 km til Nysted bymidte  med indkøbsmuligheder, biograf og et hyggeligt velbesøgt havnemiljø. Desuden 3 km til dejlig badestrand.

Læs mere om Nysted på http://da.wikipedia.org/wiki/Nysted.

Boligerne

Boligerne, der er fra 2004, er bygget som et ét-plans klyngebyggeri med i alt 6 klynger. Hver klynge har 4, 5 eller 6 lejligheder samt et fælles køkken-alrum.

Der er i alt 33 lejligheder. Lejlighederne, der er handicapegnede, har alle stue, soveværelse, køkken, badeværelse samt udgang til egen terrasse. Derudover fællesarealer med TV-stue og spisestue.

To af lejlighederne tilbydes til aflastning for voksne hjemmeboende med varig nedsat funktionsevne.

Boligerne er bygget efter lov om almene boliger (§105).

Ansatte

Der er tilknyttet ca. 35-40 fastansatte socialpædagogiske personaler til Syrenvænget.

Der samarbejdes med Guldborgsund Handicaps egne vejledere, herunder neuropædagoger, forflytningsvejledere, KRAM-ambassadører (Kost Rygning Alkohol Motion), seksualvejledere, m.fl.

Læs om botilbuddenes målgruppe, værdier og metoder her

Billeder